44-årig blev stoppet på havnen: Så tog politiet bilen
Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Den 44-årige mand stod tomhændet tilbage efter mødet med politiet.
Første, anden - og tredje gang.
Det blev alt andet end lykkens gang for en 44-årig mand, der tøffede rundt i sin bil i Sakskøbing.
Han blev hevet ind til side af en patruljevogn - og det skulle vise sig at blive dyrt.
Bilen røg
Politiet standsede den 44-årige mand onsdag aften klokken 22.55 i Havnegade ved havnen i den lollandske by.
Det viste sig hurtigt, at manden ikke havde noget gyldigt kørekort, og derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret. Udover en klækkelig bøde stod manden med endnu en udfordring.
Problemet var nemlig, at det var tredje gang inden for tre år, at han blev snuppet bag rattet uden et gyldigt kørekort.
Derfor blev bilen beslaglagt på stedet, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned