Advarer efter fund af møl: Spis dem ikke
Chokoladeproducent tilbagekalder chokolademandler solgt i butikker rundt i landet efter fund af møl i mandler. (Arkivfoto).
Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Produkter solgt i Netto, Bilka og Føtex tilbagekaldes af producent efter fund af møl.
Chokoladeproducent tilbagekalder chokolademandler solgt i butikker rundt i landet efter fund af møl i råvarer.
Det skriver Eliza Chokolade ApS i en pressemeddelelse.
Det lille brunlige insekt med vinger er fundet i mandlerne, som er en primær råvare i det færdige produkt.
Derfor opfordrer Eliza Chokolade ApS til, at man smider produkterne ud eller leverer produktet tilbage til butikken, hvis man har købt en af de tilbagekaldte produkter.
Det omhandler "Stærk Lakrids - Chokolademandler af mærket Premieur" af 130 gram, som er bedst før 17. april 2024 med følgende stregkodenummer: 5710534020102.
Chokolademandlerne er solgt i Netto butikker i hele landet, skriver chokoladeproducenten.
Derudover tilbagekalder producenten ELIZA Gavekurv til 200 kroner, som er bedst før 10. januar 2024 med stregkodenummer: 5710534012992.
Gavekurvene er solgt i Bilka og Føtex, skriver producenten.
Der findes forskellige slags møl i Danmark. Mest kendt er klædemøl og pelsmøl, som er skadelig for tøj og tekstiler.
Andre mølarter, som kan findes i spisekammeret, er typisk melmøl eller frømøl, skriver Dansk Skadedyrskontrol.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned