Beboere på plejecentre kan igen modtage besøg af mere en enkelt pårørende. Arkivfoto Foto: Claus HansenClaus Hansen
Mere en enkelt må nu gerne besøge ældre på plejecentre.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
I midten af december gav Styrelsen for Patientsikkerhed Lolland Kommune et påbud om at udstede restriktioner for besøgendes adgang til alle plejecentre i kommunen. Det betød blandt andet, at beboerne på plejecentrene kun måtte få besøg af én enkelt nærtstående pårørende indendørs.
Styrelsen har nu ophævet påbuddet, oplyser Lolland Kommune. Årsagen er dels fordi, 88 procent af beboerne på plejecentrene er færdigvaccineret for mere end en uge siden, men også fordi, antallet af smittede i Lolland Kommune er nede på så få, at det såkaldte incidenstal er kommet under 20.
Det betyder, at der nu er mulighed for flere besøgende, og at der ikke længere er lukket for fællesarealerne, oplyser Lolland Kommune.
Kommunen gør dog opmærksom på, at ophævelsen af besøgsrestriktionerne ikke betyder, at risikoen for smitte er forsvundet.
- Der er stadig både borgere og personale, som ikke er blevet vaccineret, og vi har alle et fælles ansvar for at undgå smittespredning og dermed nye restriktioner. Vi kan se andre steder i landet, hvor hurtigt det kan gå den forkerte vej. Det er derfor stadig vigtigt, at besøgende overholder de generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, skriver Lolland kommune i et opslag.
Annonce
I opslaget opfordres alle besøgende at blive testet for covid-19 inden besøg, og at besøg så vidt muligt foregår i beboerens egen lejlighed for at passe på de andre på plejecentret.
- Vi henstiller til, at besøgende på plejecentre, i særlig grad på fællesarealer med videre, er opmærksomme på, at man ikke alene har ansvar for sig selv og sin egen pårørende, men også har et ansvar for de øvrige beboere såvel som for personalet.
Ophævelsen af besøgsrestriktionerne giver også mulighed for en forsigtig og gradvis genoptagelse af de frivillige aktiviteter på centrene, skriver kommunen i opslaget, og meddeler, at der er ved at blive lagt en plan for det.
Retningslinjerne gældende for plejecentre i Lolland Kommune Undgå at samles mere end 5 personer ad gangen. Hold min. 2 meters afstand til andre. Bær visir/mundbind. Sørg for god håndhygiejne. Undgå besøg, hvis du er syg eller føler dig syg. Kilde: Lolland Kommune
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned