Anholdt efter lang kamp: Mænd skulle arbejde i sommerhus - men barrikaderede sig i stedet

Foto: Rigspolitiet

Offentliggjort Sidst opdateret

To udenlandske mænd nægtede i weekenden at forlade et sommerhus ved Marielyst, efter en konflikt med den kvinde, der havde hyret dem til noget arbejde.

Mændene var blevet indlogeret i kvindens sommerhus, men noget gik galt – og det endte med, at de barrikaderede sig i huset.

Politiet blev tilkaldt, og da patruljen ankom, mødte de to mænd, der både var ophidsede og aggressive. De nægtede fortsat at gå frivilligt, men det lykkedes til sidst betjentene at få dem anholdt.

De to mænd er nu sigtet for hærværk, fordi de under konflikten ødelagde noget af inventaret i huset.