Bilist kørte galt - tag klippet af bil
Foto: Mogens Warrer, arkivfoto
Mogens Warrer, arkivfoto
Eneulykke på Sydmotorvejen udløste stor alarm.
Kort før klokken 20 modtog 112 et opkald med besked om, at en bilist er kørt galt på Sydmotorvejen ved tilkørsel 49 Holeby, nær Hotel E4.
Politi, Falck, brandvæsen og lægehelikopteren blev sendt til stedet, og motorvejens højre spor var spærret i en times tid.
Vagthavende hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at der er tale om en eneulykke, hvor en bilist er kørt ind i autoværnet.
Ulykken skete angiveligt, fordi føreren ville undvige et dyr.
- Bilen kørte på tilkørslen til motorvejen, da den kørte galt og snurrede rundt. Den blev på hjulene, men føreren havde ondt i ryg og nakke, så vi klippede taget af, fortæller vicebrandinspektør Jakob Petersen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Føreren - en yngre mand - blev hjulpet over i en ambulance og kørt til Nykøbing F. Sygehus, mens lægehelikopteren kunne lette igen.
Dansk Autohjælp kom til stede og fik fjernet bilen - en firedørs Mitsubishi - og kort efter klokken 21 blev begge spor åbnet igen. Tilkørslen var dog spærret yderligere et stykke tid.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned