Boligblokkene på Margrethevænget i Maribo rives ned. Foto: Claus HansenClaus Hansen
BILLEDSERIE: Bid for bid bliver Margrethevænget pillet fra hinanden. Til efteråret begynder genopbygningen.
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
OffentliggjortSidst opdateret
Hele facaden af bygningen er væk, og Margrethevængets Blok 2 i Maribo ligner et grotesk stort dukkehus, der er tømt for møbler, men ellers klar til leg.
Arbejdet med at rive de 111 lejemål ned og gøre klar til genopbygningen af 37 helt nye og moderne rækkehuse begyndte i slutningen af sidste måned, men har først for alvor taget fart i den seneste uges tid.
Det er Bo-Hus fra Nykøbing, der har totalentreprisen på opgaven, og arkitekt Morten Bülow glæder sig over, at opgaven landede lokalt.
Alt bygningsmaterialet bliver sorteret, og især er det vigtigt, at det giftige holdes for sig. Derfor er dagens varmeste job også tilfaldet den mand, der iført beskyttelsestøj fra top til tå er ved at sandblæse lejlighederne. Det er den hurtigste måde at fjerne malingen, som også regnes for skadelig.
Selve nedrivningsarbejdet bliver varetaget af et sjællandsk firma, og i øjeblikket er godt 20 mand på opgaven. De bor på stedet og tager blot hjem i weekenden. Det er tydeligt, at det langt fra er første gang, at de er i gang med at skille en boligblok ad.
Annonce
Siden arbejdet gik i gang, har man haft en god dialog med naboerne, og det er vigtigt. En del af randbeplantningen bliver også bevaret, så man undgår de værste støv og støjgener.
Flere tidligere beboere har også været forbi, og Morten Bülow har kunnet mærke det stærke bånd, som nogle har til bygningerne.
Men snart er de væk. Til oktober skal man i gang med rækkehusene, og en prøvebolig i det sydvestlige hjørne bliver første lille mål.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned