Bordershop blev lagt ned af gæster med en hang til slik: - Ordningen fortsætter
Kasserne med bland selv-slik er igen fyldt op, og der er købt rigeligt med forsyninger, lyder det fra Bordershoppen. Foto: Bordershoppen
Bordershop
I løbet af blot to dage blev kasserne med bland selv-slik mere eller mindre rømmet for indhold hos Bordershoppen i Puttgarten.
Men det var nu også på grund af et overordentligt sjældent tilbud. 1,95 kroner kostede 100 gram slik, og en del kunder købte derfor de maksimale fem kilo slik. Tilbuddet begyndte fredag, og i løbet af søndagen begyndte de første skuffede kommentarer at løbe ind fra kunder, der var sejlet forgæves.
En del af kommentarerne gik også på, hvorvidt tilbuddet ville fortsætte i uge 8, hvor en stor del af danskerne har ferie.
Og det gør det, bekræfter Bordershoppen nu.
- Vi har købt rigtig meget bland-selv-slik ind. Så vi glæder os til at tage imod sliksultne kunder, udtaler kommunikationschef Anette Ustrup Svendsen.
Læs også: Slikhungrende færgegæster gik forgæves efter supertilbud: Nu svarer rederiet
Hun tilføjer, at interessen for tilbuddet stadig er meget stor på grund af vinterferien.
- En del benytter sig måske af muligheden for at tage en hyggetur til Tyskland, siger hun.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned