Budgetforlig udløser debat om skolekrav
Foto: Ida Munch/POLFOTO/arkiv
Ida Munch/POLFOTO
Skal kravene til skole-resultater øges?
Ikke overraskende glæder det Lolland-Falsters Lærerforening og Skolelederforeningen i Guldborgsund, at folkeskolerne fra næste år får 10 millioner kroner ekstra at drive skoler for, efter byrådet i Guldborgsund Kommune mandag indgik budgetforlig. Men det vides endnu ikke, om de ekstra penge vil føre til øgede eller nye krav til resultaterne på skolerne.
Lærerforeningen, skolelederforeningen og forvaltningen skal som følge af budgetforliget indgå en fireårig aftale om resultatkrav - det kunne være mål for karaktergennemsnit eller trivsel - som skal godkendes politisk.
- De her penge skal bruges til at fortsætte og styrke den eksisterende indsats på skolerne. Der er rigeligt med krav i forvejen, siger lærerformand Henrik Hansen, som mener, at pengene rækker til at hyre 15 ekstra lærere på de 14 folkeskoler.
Skolelederformand Brian Brodersen vil ikke gå i detaljer med, hvordan han ser pengene gavne inden forhandlingerne.
- Det er nærliggende, at nogle af pengene skal bruges på flere lærere, men selvfølgelig siger han det. Det skal han jo mene. Jeg har en hel butik, jeg skal have til at hænge sammen og andre steder, de penge kan bruges, siger Brian Brodersen dog.
Du kan læse mere om skoledebatten i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned