Dømt til at betale 1,3 millioner kroner i erstatning
I juli 2017 blev en del af Daglig Brugsen raseret af en påsat brand Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Brandstifter skal ikke i fængsel, men dømt til at betale stor erstatning.
Det blev til en betinget dom på et års fængsel, da Retten i Nykøbing torsdag udmålte en straf til den 28-årige mand, som sidste sommer satte ild til Dagli'Brugsen i Nysted.
Når fængselsdommen er betinget, skal den dømte ikke i fængsel, med mindre han igen overtræder loven.
Ved et retsmøde for et stykke tid siden erkendte den 28-årige sig delvis skyldig i at have antændt ilden, der ødelagde en stor del af forretningen.
Han kunne huske, at han smed noget brandbart ned i en container ved Dagli'Brugsen. Men han vidste ikke, at han dermed kunne starte en stor brand, forklarede han dengang.
Dermed var skyldsspørgsmålet afgjort, og torsdag i sidste uge fik manden sin straf.
Betingelserne for straffen er, at den 28-årige udfører samfundstjeneste, og at han er villig til at gå i behandling for et misbrug af alkohol.
Manden, der i dag bor på en adresse på Østfalster, modtog afgørelsen fra Retten i Nykøbing.
Desuden bestemte Retten, at den 28-årige skal betale en erstatning for de omfattende brandskader på forretningen. Erstatningsbeløbet er sat til 1,3 millioner kroner.
Et så stort beløb har den 28-årige dog næppe mulighed for at betale i erstatning.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned