Erfaren betjent frygtede skyderi og tog våben med til koncert
En betjent er i retten mandag. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En politimand, der underviser i terrorsikring og politiindsatser ved masseskyderi, tog pistol med til koncert
En meget erfaren polititjenestemand tog i december 2022 sit skarpladte tjenestevåben med til en koncert med Simply Red i Royal Arena, fordi han frygtede eksempelvis et masseskyderi ligesom det i shoppingcentret Field's et halvt år forinden.
Det fortæller han mandag i Københavns Byret.
- De år, jeg har været politimand, har gjort, at jeg har en helt anden indstilling til, hvad der skal ske.
- Jeg har undgået at komme i storcentre, undgået at stå af på Nørreport Station, undgået koncerter, siger politimanden.
Men den 11. december gjorde han en undtagelse og tog med sin kæreste og nogle barndomskammerater i Field's, hvor de spiste aftensmad, hvorefter de sammen tog til spillestedet Royal Arena til koncert. Det erkender han.
Polititjenestemanden nægter sig dog skyldig i at have overtrådt straffeloven, våbenloven og våbenbekendtgørelsen, som han er tiltalt for.
Den karseklippede betjent har været ansat i dansk politi i årtier, og han underviser til daglig blandt andet i det, der kaldes Plov. Det er en forkortelse for Påbegyndt Livsfarlig Og Voldelig handling, og det dækker over eksempelvis skoleskyderier.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned