Erhvervsuddannelser forsvinder fra yderområder
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Guldborgsund og Lolland er gået ned i antallet af erhvervsuddannelser.
En ny Momentum-undersøgelse viser, at antallet af uddannelsesretninger på erhvervsskoler er faldet siden 1993 i vestjyske og sjællandske kommuner, mens det er steget i kommuner med større byer. Udviklingen vækker bekymring i Landdistrikternes Fællesråd, der tæller 41 danske land- og yderkommuner.
Unge i vestjyske og sjællandske kommuner har fået færre erhvervsuddannelser at vælge imellem tæt på deres bopæl. Det skriver nyhedsbrevet Momentum, som har lavet en undersøgelse der viser, at der i hele 39 kommuner var færre erhvervsuddannelsesretninger i 2014 end i 1993. Blandt andet Guldborgsund og Lolland kommuner.
Derudover er erhvervsskoler helt nedlagt i syv kommuner. Analysen viser, at det især er i vestjyske og sjællandske kommuner, at de unge har fået færre uddannelsesmuligheder. I samme periode er antallet af uddannelsesretninger kun steget i 15 kommuner, og i tre kommuner er der som noget nyt blevet mulighed for at tage en erhvervsuddannelse.
Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd, er bekymret for udviklingen:
- Mange uddannelser er forsvundet i land- og yderkommunerne. Der er behov for at få flere erhvervsuddannelser, både grundforløb og hovedforløb rundt i hele landet. Det handler både om, at sikre flere unge på erhvervsuddannelser og dermed dække erhvervslivets og samfundets behov for flere erhvervsuddannede, men også om at skabe grundlag for at unge ikke fravælger uddannelsen på grund af afstanden til nærmeste uddannelsesinstitution, siger han.
Flere erhvervs-uddannelsesmuligheder er vigtige for at sikre vækst, udvikling og bosætning i landdistrikter og yderområder, mener man hos Landdistrikternes Fællesråd, der har drøftet sagen med undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).
- Hvis ikke der skabes flere erhvervs-uddannelsesmuligheder i land- og yderkommunerne vil landet bliver mere og mere skævvredet. Derfor skal der investeres i flere uddannelsesmuligheder i hele Danmark.
Staten skal ved den forestående udbudsrunde tilgodese så mange lokale ønsker som muligt, og samtidig skal de økonomiske tildelingsmodeller give reel mulighed for nye erhvervsrettede uddannelser, afslutter Steffen Damsgaard.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned