Færgeuheld på Tårs-ruten

Foto: Scanpix Denmark, arkivfoto

Teknisk uheld giver problemer på færgeruten Tårs-Spodsbjerg.

Offentliggjort Sidst opdateret

Færgeruten Spodsbjerg-Tårs blev tirsdag morgen ramt af et teknisk uheld om bord i færgen ”Langeland.” Frem til ved 11-tiden i formiddag sejler der derfor kun én færge på ruten.

Det var et manøvrehåndtag, der gik i stykker da ”Langeland” forberedte første afgang fra Spodsbjerg tirsdag morgen. Færgen kunne manøvrere ud af havnen og kaste anker ud for Spodsbjerg, så rutens anden færge kunne anløbe.

Ifølge Rederiet Færgens pressemedarbejder Annette Timmermann arbejder færgens besætning selv på at udbedre skaden, så man formentlig klokken 11.15 kan sejle igen. Rederiet kan dog ikke garantere for tidspunktet.