Fandt 190.000 ved tjek af lønsedler
Formand for Lolland-Falster Læreforening Henrik Hansen Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Folkeskolelærere på Lolland-Falster fandt masser af fejl i lønsedler.
Omkring 70 ud af de knap 800 folkeskolelærere mødte op da Lolland-Falster Lærerforening i november indbød til i alt seks møder fordelt på lokale skoler, hvor medlemmerne kunne få tjekket deres lønsedler. Og der var nok at komme efter, siger formand Henrik Hansen.
- Det var ikke hos alle, at lønsedlerne ikke var korrekt, men vi fandt desværre også en betydelig mængde fejl og mangler.
I alt blev der fundet fejl svarende til cirka 190.000 kroner årligt. Helt fra småbeløb op til 20.000 kroner årligt for enkelte medlemmer.
Henrik Hansen pointerer at fejlene hurtigt er blevet rettet fra arbejdsgivernes side.
- Det er arbejdsgivernes ansvar, i vores tilfælde skolelederne, - at medarbejderne får den korrekte løn, men det er vigtigt for medarbejderne, at de tager medansvar og kontrollerer deres lønsedler.
- Fejlene opstår især, fordi de såkaldte opgaveoversigter, som kommer en gang om året for de enkelte medarbejdere, og lønsedlerne ikke stemmer overens, fortæller Henrik Hansen, som kalder årets løntjek for godt fagforeningsarbejde.
- Det er en succes, at vi har fået rettet så mange fejl ved dette års løntjek, som er en landsdækkende kampagne, men samtidigt også kedeligt, at det er nødvendigt, at lave disse løntjek.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned