Flest stemte ja på Femø og i Sundby - over 28.000 stemte ikke
Foto: Claus Hansen
.
Lokalt på Lolland-Falster var der størst flertal for et ja til at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet på Femø og i Sundby L. Flertallet var lavest i Gedser.
LOLLAND-FALSTER: Da vælgerne i Lolland og Guldborgsund kommuner i går onsdag skulle stemme ja eller nej til at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold, var der ingen tvivl om, at opbakningen til ja-siden var størst.
Ved samtlige 36 afstemningssteder i de to kommuner stemte et flertal af vælgerne ja til at afskaffe forbeholdet, men der var forskel på, hvor stort ja'et blev de forskellige steder.
Størst var det på Femø, hvor hele 69,2 procent stemte ja. I Guldborgsund-valgkredsen, som også dækker Guldborgsund Kommune, var der størst opbakning bag et ja ved afstemningsstedet i Sundby L., hvor 67,5 procent stemte ja.
Lavest opbakning til et ja, men dog stadig et klart flertal, var der i Gedser, hvor 54,2 procent stemte ja. I Lolland-kredsen, som dækker Lolland Kommune, var Horslunde og Birket - begge med 54,9 procent - de to valgsteder med den laveste tilslutning til et ja.
Samlet set stemte 59,2 procent af vælgerne i Lolland-kredsen ja, mens der i Guldborgsund-kredsen samlet var 61,4 procents opbakning til et ja.
Optællingerne viser dog også, at en del vælgere valgte at stemme blankt, og at mange valgte ikke at stemme. I Guldborgsund-kredsen blev der afgivet 356 blanke stemmer, mens det i Lolland-kredsen var 220.
Derudover var der 62 ugyldige stemmer i Guldborgsund-kredsen og 47 i Lolland-kredsen.
Stemmeprocenten i de to valgkredse endte på 61,24 i Lolland og 65,48 i Guldborgsund.
Målt i rene stemmer fordeler afstemningen sig således i de to valgkredse:
Lolland:
11.254 stemte ja
7.763 stemte nej
220 stemte blankt
47 ugyldige stemmer
12.206 stemte ikke
Guldborgsund:
18.665 stemte ja
11.732 stemte nej
356 stemte blankt
62 ugyldige stemmer
16.247 stemte ikke.
Sammenlagt var der altså 28.453 ud af de i alt 78.552 stemmeberettigede vælgere lokalt, som ikke stemte.
Tallene skal tages med det forbehold, at der er tale om et foreløbigt resultat. Det endelige optællingsresultat foreligger ikke endnu.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned