Fødselar gruer for fremtiden
Fuglsang Kunstmuseum åbnede i januar 2008. Foto: Leif Tuxen
Leif Tuxen
Fuglsang Kunstmuseum fylder 10 år, men frygter lavere statstilskud.
Når Fuglsang Kunstmuseum torsdag 25. januar fylder 10 år, holder Kulturministeriet samme dag en konference om ”visioner for museumsområdet”. Her præsenteres en række forslag til ændringer af statsstøtten til museer, og Fuglsangs direktør, Anne Højer Petersen, er bekymret.
Hun frygter, at en del af de penge, der i dag gives til Fuglsang og andre statsanerkendte museer, fremover skal fordeles via puljer.
- Økonomien - den usikkerhed vi oplever i forhold til statstilskud - er et fast bekymringspunkt, siger Anne Højer Petersen.
Museet får omkring 3,5 millioner kroner om året fra staten - et beløb, der dækker omkring 40 procent af driftsudgifterne. Og museumsdirektøren vil nødig bytte med en ordning, hvor en del af de penge skal søges i statslige puljer.
- Vi arbejder for evigheden og har brug for at kunne planlægge, siger hun og fortæller, at mange udstillinger planlægges tre-fire år i forvejen.
Her er museet vant til at søge fondsmidler. Men for at få dem er det netop vigtigt at have statstilskuddet i ryggen, fordi fondene ofte betinger sig, at deres støtte matches af beløb andetsteds fra.
- Midler, man kan planlægge med, kan bruges som løftestang, mens puljemidler er mindre værd end deres pålydende, for ikke alle får, så nogle har brugt af deres driftmidler på at søge, forklarer Anne Højer Petersen.
Et andet problem er, at museet har pligt til at arbejde med at bevare, registrere og forske - opgaver som er usynlige for publikum.
- Og puljemidler går altid til noget, der kan ses, konstaterer Fuglsangs direktør.
Læs reportagen fra Fuglsang i lørdagens Folketidende
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned