Tom Martinsen var første Lottomillionær tilbage i 1989. Arkivfoto Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Den første, som blev Lottomillionær tilbage i 1989, var fra Lolland – Han investerede penge i en skrothandel.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
I anledningen af Lottos 29. års fødselsdag har Danske Spil sat sig for at finde den første danske Lottomillionær. Og ved lidt hjælp fra Folketidendes arkiver og netværk er det lykkedes for kommunikantionsafdelingen hos Danske Spil.
Lørdag 14. oktober 1989 vandt Tom Martinsen – også kaldet Tom Skrot, således 2.475.996 kroner.
Han fortalte efterfølgende til Lolland-Falsters Folketidende at pengene skulle investeres i udvidelse af hans skrothandel.
I en artikel i Det Fri Aktuelt i januar 1990 fortalte Tom Martinsen, at der også var blevet penge til en ny Mazda 2200. Og om det nye køretøj lød forklaringen.
- Min kone Gerda var træt af, at jeg brugte hendes bil, når jeg skulle på jagt, lød det.
Annonce
Journalisten på Det Fri Aktuelt spurgte efterfølgende ind til, hvad Gerda så fik ud af gevinsten.
- Hun fik sgu ingenting, men hun får nok efterhånden taget nogle penge fra mig. Det er de dygtige nok til. Der er jo altid et eller andet, de vil have fornyet, sagde han dengang.
Danske Spil har forsøgt at finde Tom Martinsen eller hans hustru i forbindelse med fødselsdagen, da man gerne ville have spurgt, hvad pengene havde betydet for familien. Desværre døde Tom Martinsen i år 2002 og hans hustru Gerda sov ind i foråret 2018.
Via Folketidende er det dog lykkedes Danske Spil at finde en god bekendt til familien, der kan sætte lidt ord på, hvad Danmarks første Lotto-vinder, var for en type.
- Han var en levemand. Der skulle ske noget hele tiden, og han var vennernes ven, der meget gerne gav en omgang. Og det var ikke altid, at han lige nåede hjem til spisetid. Og han elskede at bruge penge, fortæller Jørn Nielsen, der er murermester i Stokkemarke på Lolland. Han mødte Tom Martinsen, da han var formand for den lokale fodboldklub, som Tom ofte besøgte og også var sponsor for.
I billedserien kan du se et par artikler fra Folketidende om den lokale Lottomillionær.
Har du abonnement på Folketidende, kan du også søge de gamle artikler i arkivet.
Seneste artikler
Ulrik passer broen: - Den bedste arbejdsplads, man kan få
Aftenåbent i hedebølgen blev en stor succes
Nysted fik sin klosterhave
Fra Bangkok og Rom til Femø Havn: Ciuk og Finns ø-eventyr begyndte med søsyge
Tynd og ulykkelig: Zira har været væk i 25 dage
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Lynnedslag i landejendom
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat