Torsdag klokken 11.10 satte en bus fuld af 49 glade håndboldfans fra Sydhavsøerne kursen mod Jyske Bank Boxen i Herning.
En dag fyldt med live håndboldkampe, først Tunesien-Tjekkiet efterfulgt af Italien-Tyskland, kulminerer klokken 20.30, når de danske håndboldherrer fortsætter titelforsvaret i mellemrundekampen mod Schweiz ved VM.
Turen er arrangeret af Klub FT, Folketidendes Rejseklub, og rejseleder Ulla Skovsmose melder om suveræn stemning på turen.
- Vi har 49 glade gæster med, som har glædet sig hele turen herover til at komme op at se håndbold. Mange af dem er hardcore håndboldfans, fortæller hun over telefonen fra en larmende håndboldhal i det jyske.
Glem langsomme gengivelser
Annonce
Selvom bussen blev en smule forsinket grundet et uheld på Fyn, har det ingenlunde taget det gode humør fra de håbefulde håndboldfans.
- Stemningen var god i bussen, og den var i højt humør. Folk har landsholdstrøjer på og snakker håndbold, siger hun og fortæller, at aldersgennemsnittet på turen nok er på den anden side af 60 år.
- Det er meget glade seniorer, der er taget på tur med noget, der interesserer dem. Selvfølgelig er der også et par unge med, siger hun.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Udsigt i Boxen fejler ikke noget. Foto: Ulla SkovsmoseUlla Skovsmose
Hun fremhæver, at der har været lidt snak om, at muligheden for at se langsomme gengivelser forsvinder, når man forvilder sig væk fra skærmen.
- Men alle er også enige om, at man kommer herover for at opleve en fantastisk stemning. Så kan man altid gense det i morgen, hvis man har misset noget.
- Der var en, der sagde til mig: "Jeg har taget ørepropper med, fordi jeg kan ikke holde al den larm ud. Men jeg vil have stemningen med," lyder det fra rejselederen.
Forventningen er, at bussen sætter kurs mod Nykøbing 22.30 med en forventet ankomst på Cementen ved 3-tiden. Forhåbentlig med en sejr og to danske point i bagagen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned