FUCKFINGER TIL NABO OG RÅBTE AF POLITI

Politiet måtte flere gange rykke ud til nabo-strid.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et par naboer lidt uden for Maribo diskuterede tirsdag aften så højlydt, at politiet blev tilkaldt klokken 18.40.

En patrulje ankom til stedet for at mægle mellem parterne.

Det holdt kun en times tid, for så gav den ene nabo, en 39-årig mand, den anden en fuckfinger.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.

Bliv på matrikel

Da betjentene igen ankom til området, råbte den 39-årige mand upassende udtalelser om dem.

Han blev derfor sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

Han fik også besked på fremover at holde sig på sin matrikel.