Fund af pesticid i drikkevand
Foto: Thomas Borberg. POLFOTO
Thomas Borberg. POLFOTO
Lolland Forsyning har fundet pesticidet desphenyl-chloridazon i vandværk.
Lolland Forsyning har fået analyseret drikkevandet i de kommunale vandværker, hvor det er konstateret, at pesticidet desphenyl-chloridazon er påvist i ét af de fire vandværker.
- Der er fundet pesticidet desphenyl-chloridazon i Regionalvandværket i Vesterborg, men efter målinger kan vi konstatere, at grænseværdien ikke overskrides, og det er ikke farligt at drikke vandet oplyser driftschef for Lolland Vand A/S, Søren Gertsen til Folketidende.
- Der er ikke fundet pesticider i drikkevandet fra vandværkerne i Maribo, Nakskov og Rødby, oplyser driftschefen.
Det var efter fund rester af sprøjtegift i drikkevandet i Slagelse, Esbjerg, Odense, hovedstadsområdet og Esbjerg, at det blev besluttet, at drikkevandet i Lolland Kommune også skulle analyseres for den “nye” sprøjtegift.
Drikkevandet analyseres i forvejen for op imod 33 andre pesticider.
Pesticidet, som er fundet i prøverne andre steder i landet og nu også i Lolland Kommune, hedder desphenyl-chloridazon.
Stoffet stammer fra et ukrudtsmiddel, der i dag er forbudt i Danmark, men som fra 1960’erne og indtil 1996 har været anvendt i produktionen af blandt andet roer.
De mange private vandværker i Lolland Kommune er ikke omfattet af den kommunale undersøgelse.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned