Der var et væld af forskellige traktorer på weekendens træf. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
BILLEDSERIE: Kom med til Veteran Traktorens Venners træf.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
TOREBY Der var veteraner af både den to-, tre- og firehjulede slags, da Veteran Traktorens Venner i weekenden holdt veterantraktortræf lidt udenfor Toreby.
På træffet var et væld af traktorer fra 1930erne og til omkring 1980 i mærker som eksempelvis Massey Ferguson, Hanomag og Lanz Bulldog.
I år var der dog især et traktormærke, der blev fremhævet, fortæller formand for Veteran Traktorens Venner Torben Jensen.
- I år har vi Nuffield-traktorer på programmet. Fordi det er 70 år siden, at de kom til landet. Morris-koncernen i England lavede det første år kun til hjemlandet, og det var i 1948. Først derefter blev det frigivet til eksport, fortæller han.
Træffet startede lørdag klokken 10, og var man interesseret i at deltage med en traktor, skulle man bare møde op klokken 9, uanset om man var medlem af Veteran Traktorens Venner eller ej.
Annonce
- Så der kommer mange, der ikke er medlemmer af klubben i forvejen. Vi har også veteranlastbiler, men der håber vi ikke, der kommer for mange, fordi så fylder de det hele, fortæller Torben Jensen.
Traktorerne kom i et væld af afskygninger, som eksempelvis en trehjulet variant.
- Og nogle af dem skal man have den udvidede kædestrammereksamen for at få i gang, blandt andet den der, fortæller Torben Jensen og peger på en Lanz Bulldog-traktor fra 1939, der kører forbi.
- Den skal varmes op med en blæselampe, før den kan starte. Og så tager man rattet af, stikker det i siden på den og tørner det, indtil motoren springer i gang. Så håber man, den løber den rigtige vej, ellers skal den vendes, fortsætter han.
Ejer af den lidt særlige traktor er Karl Holger Merkel fra Tårs lidt udenfor Sakskøbing. Og den tyske Lanz Bulldog-traktor var ikke den eneste, som han havde taget med til weekendens træf. Og de medbragte traktorer var kun et lille udsnit af samlingen.
- Jeg har mange. Det er vel omkring en 30 stykker af forskellige slags, fortæller Karl Holger Merkel, der for fem år siden byggede en hal for at have plads til de mange traktorer.
Samlingen har han opbygget siden 1990, og den specielle Lanz Bulldog erhvervede han tilbage i 1999.
Foruden traktorer var der blandt andet også motorcykler, biler, lastbiler og græsslåmaskiner på træffet. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Lanz Bulldog-traktoren fra 1939 kræver opvarmning med blæselampe for at få den til at starte. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Selv om der var hjælp til det, måtte Karl Holger Merkel alligevel vise, hvordan den gamle Lanz Bulldog skulle startes. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Det var også muligt at se den danske grundvandspumpe Hydria fra 1929, der var den første automatiske stempelpumpe. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Foruden Lanz Bulldog var også kendte mærker som Massey Ferguson og John Deere repræsenteret. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Veterantraktortræf i Toreby. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Veterantraktortræf i Toreby. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Veterantraktortræf i Toreby. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Veterantraktortræf i Toreby. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Veterantraktortræf i Toreby. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Veterantraktortræf i Toreby. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Veterantraktortræf i Toreby. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Veterantraktortræf i Toreby. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Nykøbing FC henter spiller i FC Midtjylland
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik