Kvinderne kom også på banen til lørdagens fodboldstævne. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Horbelev IF inviterede fodboldspillere til dagslangt stævne
Martin S PoulsenMartinS Poulsen
OffentliggjortSidst opdateret
HORBELEV I gamle dage var indendørs fodboldstævner en populær foreteelse i weekenderne i de små byers sportshaller. Sådan var det også for en generation siden i Horbelevhallen, men de seneste par årtier har fodboldstævnerne været en saga blot i hallen.
Men hele lørdagen genlød Horbelevhallen dagen lang igen af dommerfløjt, heppende publikummer på sidelinjen og fodboldspillernes udbrud over at have misset et mål. For idrætsforeningen Horbelev IF havde inviteret lokale fodboldspillere til et rigtigt stævne som i de gode, gamle dage.
- Da jeg begyndte i foreningen som en lille purk i 1970'erne, var der mange stævner. Måske ikke hver weekend, men tæt på. Så har der været en lang pause på i hvert fald 20 år uden stævner i hallen. Så jeg tænkte, at det var på tide at genoplive traditionen, fortæller Flemming Nøhr, der er bestyrelsesmedlem i Horbelev IF.
2019-02-16-Copyright: PF Anders Knudsen, LF Folketidende, Nykøbing.
Horbeleb hallen.
Indefodbold i Horbelev hallen Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Hold folk i ørene
Den første bold blev givet op klokken 9 lørdag morgen, og sidste mål blev scoret cirka klokken 20.30 sammen aften. I alt 32 hold deltog i stævnet fordelt på både ungespillere, herrespillere, kvindehold og veteraner. Ældste deltager på banen havde rundet de 60 år.
Annonce
- Med så mange hold er det klart, at der er en interesse for stævnet. Men det er ikke kommet af sig selv. Man bliver nødt til at lave et stykke opsøgende benarbejde for at få folk med. Der er så mange andre fritidstilbud, så det gælder om at sende invitationen ud på det rigtige tidspunkt. Ikke for sent og ikke for tidligt. Og så skal man ellers holde folk i ørene og minde dem om stævnet i dagene op til, siger Flemming Nøhr.
På stævnedagen valgte flere publikummer også at lægge vejen forbi hallen for at heppe på deres yndlingshold og måske hygge sig med en kop kaffe eller en fadøl. Flemming Nøhr anslår, at der i løbet af stævnedagen har været cirka 200 publikummer i hallen.
Stævnet forløb ifølge Flemming Nøhr i god ro og orden takket være en myndig og retfærdig indsats fra dommerne.
Kvindeholdene var de første på banen. Her vandt holdet "Det er længe siden", mens holdet "Tillers Damer" kom ind på en andenplads. Tredjebedste kvindehold blev "Stig Møller FC", og Pernille Wulff blev kåret som bedste spiller blandt kvinderne.
På herresiden vandt "Kochs VVS" over "Horbelev" og "Team Manfred". Bedste herrespiller blev Peter Stoffregen.
På veteransiden vandt "Læder & Sport" over "Tingsted" og "Dream Team" med Thomas Bonde som bedste spiller.
2019-02-16-Copyright: PF Anders Knudsen, LF Folketidende, Nykøbing.
Horbeleb hallen.
Indefodbold i Horbelev hallen Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
2019-02-16-Copyright: PF Anders Knudsen, LF Folketidende, Nykøbing.
Horbeleb hallen.
Indefodbold i Horbelev hallen Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
2019-02-16-Copyright: PF Anders Knudsen, LF Folketidende, Nykøbing.
Horbeleb hallen.
Indefodbold i Horbelev hallen Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned