Giftfrie haver vinder frem på Lolland-Falster
Her er et overblik over de giftfrie haver på Lolland-Falster. Kilde: giftfri-have.dk/
Flere landbrug dropper giften og nu følger de private haveejere trop og melder deres haver som giftfri.
Meld din have og vær med til at støtte vores arbejde for 100.000 giftfrie haver i Danmark. Sådan lyder det inde på Giftfri Haves hjemmeside.
Det er et projekt startet af Danmarks Naturfredningsforening i håb om at sætte fokus på, hvad der sker for naturen, mennesker og grundvand, når man bruger sprøjtemidler i sin have.
Landet over har over 7.400 meldt sin have som giftfri inde på hjemmesiden. Af dem befinder godt 1.400 sig i Region Sjælland.
På Lolland-Falster har 104 haveejere i skrivende stund tilmeldt deres haver. 37 på Falster, 52 på Lolland og hele 15 på Fejø.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bliver der hvert år brugt 30 tons gift udelukkende i de danske haver. Projektet Giftfri Have vil hjælpe haveejerne til at slippe giften helt.
Ifølge foreningen, når man bruger sprøjtemiddel i haven i et forsøg på at komme insekter til livs og få haven til at tage sig godt ud, så går det ud over hele det økosystem, som ukrudt og insekter er en del af.
Derudover kan resterne af sprøjtegift synke ned i grundvandet og generelt er giften ikke sund for mennesker at omgås, selvom det kan være svært at bevise, hvor meget.
Hvis du vil melde din have som giftfri, kan du gøre det på hjemmesiden HER.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned