Glad borgmester: Dejligt at komme i gang
Foto: Vejdirektoratet/Polfoto, arkivgrafik
Vejdirektoratet/Polfoto, arkivgrafik
Guldborgsunds borgmester John Brædder er glad for, at den nye Storstrømsbro skal bygges tæt på og ikke i Polen.
Det var en tilfreds borgmester i Guldborgsund Kommune, John Brædder (G), der mandag modtog meddelelsen om, at Vejdirektoratet nu har udpeget den entreprenør, der skal stå for byggeriet af den nye Storstrømsbro.
Som tidligere omtalt her på folketidende.dk bliver det et joint venture bestående af de italienske virksomheder Itinera, Condotte og Grandi Lavori Fincosit med Seteco Ingegneria som underrådgiver. Desuden har man benyttet det danske firma EKJ Rådgivende Ingeniører.
Det er også kommet frem, at broen skal bygges på Masnedø, på det areal, hvor Masnedø Gartneri ligger i dag.
- Jeg er glad for, at man vælger at bygge den tæt på det sted, hvor den skal stå. Det vil skabe en masse lokale arbejdspladser, som vi ikke havde fået, hvis den skulle bygges i Polen, som det også har været på tale, siger John Brædder.
Han glæder sig til, at byggeriet begynder.
- Det bliver dejligt at komme i gang, for vi har gået lidt i et vadested indtil nu. Broen vil være med til at placere Guldborgsund Kommune på et helt nyt landkort, da det giver hurtigere togforbindelse til København og resten af danmark, når først broen står færdig.
- Vi vil forsøge at sikre, at der bliver flest mulige lokale arbejdspladser i forbindelse med byggeriet ved blandt andet at hjælpe de lokale virksomheder med at byde sig til som underleverandører, lyder det fra John Brædder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned