Gør flot arkitektur indsatte mindre kriminelle?

Kriminelle skal straffes, og det bliver de ikke, hvis deres forhold i fængslet er for gode. Hvorfor skal dømte bo i arkitekttegnede bygninger med private badeværelser, grønne udendørsarealer og kunst til millioner? Sådan kan kritikken af det omdiskuterede Storstrøm Fængsel opsummeres.

En af idéerne bag fængslet, som stod færdig i 2017, er, at de gode forhold skal gøre det nemmere for de indsatte at vende tilbage til en almindelig tilværelse, efter de har været i fængsel.

Men der er ikke nogen forskning, der har undersøgt, om flot arkitektur gavner de indsattes evne til at blive velfungerede samfundsborgere efter endt straf, skriver Videnskab.dk.

- Mange har meninger om, hvordan fængsler skal indrettes, men faktisk ved vi ikke ret meget om, præcis hvordan arkitekturen påvirker de indsatte og de ansatte i fængslerne, siger Peter Scharff, der er professor på Institut for Kriminologi og Retssociologi på Universitetet i Oslo, til Videnskab.dk.

- Der findes ikke dokumentation for, om en bestemt type arkitektur skaber en straf, der er mere eller mindre resocialiserende. Til gengæld vi ved med ret stor sikkerhed, at arkitekturen kan benyttes til at gøre fængselsophold værre, fortsætter Peter Scharff, der har skrevet bogen ‘Moralske hospitaler - Det moderne fængselsvæsens gennembrud 1770-1870’.

Det betyder dog ikke, at arkitekturen er ligegyldig. Kriminalforsorgen i Sverige har i en rapport samlet nyere forskning om effekterne af fængslers arkitektur, miljø og indretning. Rapporten gennemgår 27 videnskabelige artikler og bøger, og konklusionen er, at de få undersøgelser, der er, siger: • Et normaliseret, hjemligt miljø i et fængsel bidrager til øget trivsel både hos indsatte og ansatte. Nogle studier indikerer, at der er færre selvmord og mindre hærværk i fængsler med hjemlige omgivelser.
• Adgang til natur og naturligt lys eller lys, der simulerer dagslys, kan reducere stress og øge trivslen i et fængsel.
• Indsatte i fængsler kan være særligt sensitive over for trængsel, larm og dårlig ventilation, især hvis de er der i lang tid. Men når omgivelserne er så flotte, som de er i Storstrøm Fængsel, er det så en straf at afsone? Ja, siger professor Peter Scharff:
- Ligegyldigt om fængselsbygninger er arkitekttegnede med fede faciliteter og dyre kunstværker, tager mange indsatte skade af at være frihedsberøvede, siger han.

-Der er masser af studier, der går helt tilbage til 1950’erne og 60’erne, som viser, at frihedsberøvelse i sig selv kan være skadelig. Frihedsberøvelse har blandt andet den effekt, at det er svært for de indsatte at vende tilbage til samfundet,siger Peter Scharff til Videnskab.dk og tilføjer:
- Fra nyere forskning ved vi, at straffe, hvor man mindsker graden af frihedsberøvelse, for eksempel samfundstjeneste og fodlænke, giver mindre tilbagefald til kriminalitet end fængsel.