Grænsekontrol runder 10 millioner
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Kontrollen ved den dansk-tyske grænse er omfattende, men kun en lille del afvises
LOLLAND-FALSTER Flere end 10 millioner mennesker er blevet standset af politiet og kontrolleret i den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, siden kontrollen blev indført i begyndelsen af 2016.
Det viser en sammentælling, som DR har foretaget på baggrund af tal fra Rigspolitiet.
Helt præcist er der ifølge DR gennemført 10.085.677 kontroller i perioden fra 4. januar 2016 til 7. april i år.
I den periode er 7.599 personer blevet afvist ved grænsen, og omkring 400 er blevet sigtet for menneskesmugling, viser tallene.
Integrationsminister Inger Støjberg (V) er godt tilfreds med grænsekontrollen - af flere årsager.
- Vi skal være så sikre, som vi overhovedet kan på, at der ikke rejser illegale mennesker ind i Danmark. Men det handler også om den terrortrussel, som vi er underlagt. Det er jo sådan, at risikoen for terror stadig er alvorlig. Ikke bare i Danmark, men i en række EU-lande, siger Inger Støjberg til DR.
Der er tale om samlede tal for grænseovergangene i Sønderjylland samt Rødbyhavn og Gedser. Det har ikke været muligt til dagens avis kun at få lokale tal.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned