Gruer for kaninproblem løber fuldstændig løbsk

Et billede som dette af en vildkanin i Maribo er et almindeligt syn på arealet ved den tidligere amtscentral og i haver på Østre Landevej. Foto: Privat

Vildkaniner, der lever i krattet ved den tidligere amtscentral i Maribo, har bredt sig

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke kun støjende råger, skrigende sølvmåger, stære, råvildt, harer, muldvarpe, mus og rotter, der kan få husejere op i det røde felt og ønske dem hen, hvor peberet gror, eller det sted, der anses for endnu værre, og som beboes af en slem karl.

Vildkaniner har også føjet sig til listen over upopulære dyrearter, efter at de fra den tidligere amtscentral og biblioteket i Maribo har bredt sig til villahaver og således aflægger besøg i haven hos Ivan Petersen, Østre Landevej 25.

- Det er kendt, at vildkaniner har været her i Maribo længe og holdt til i krattet omkring den tidligere amtscentral, men i år er det første gang, at jeg har konstateret dem i min have, siger Ivan Petersen, som også kan dokumentere det, fordi det er lykkedes for ham at tage det foto af den lille gnaver, som illustrerer denne artikel.

- Udover at man ofte ser dem ved den tidligere amtscentral, ses deres ekskrementer i nogle gryder med planter, siger Ivan Petersen, der gruer for, at kaninerne ikke blot beskadiger, men simpelthen æder planterne i haverne.

Ivan Petersen har klaget til Lolland Kommune over de nye plageånder i hans have. Læs om kommunes svar i torsdagens udgave af Folketidende.

Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed