Håndværkerne skruer op for julegavebudgettet
Arkivfoto Foto: Ole Lind. Polfoto
Ole Lind. Polfoto
I år kan børn med tømrer eller murerforældre måske forvente lidt større pakker gemt under træet.
Hver femte håndværker regner med at bruge flere penge på julegaver, end de gjorde sidste år. Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for 3F, det skriver Fagbladet 3F.
Ifølge cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted, kan det skyldes, at der har været godt gang i byggeriet i år.
- Det har været et godt år i byggebranchen, og beskæftigelsesmulighederne har været gode. Fremgangen i branchen kan sætte sine spor i købelysten hos de ansatte, siger han.
I 3F oplever de også fremgangen i branchen.
- Det er glædeligt med de mange positive ting, det fører med sig hos kollegerne. Når det går godt i byggebranchen, så er vi med til at sætte hjulene i gang i resten af landet, fordi kollegerne bruger den forbedrede økonomi på at gå ud og handle ind, siger Kim Lind Larsen, der er formand for 3F's byggegruppe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned