Har fortid i Guldborgsund: Nu er han landets yngste folketingskandidat
20 år gammel. Masser af politiske ambitioner. Pressefoto: Michael Wittrock
Michael WITTROCK
20-årig bliver landets yngste socialdemokratiske folketingskandidat. Han stiller op i Vordingborg-kredsen.
Dåbsattesten siger blot 20 år, men politisk erfaring er der alligevel en del af for Valdemar Hvidberg Alban.
Og der er lagt op til, at den erfaring blot bliver udbygget de næste par år, efter Socialdemokratiet nu har meddelt, at han er blevet valgt som partiets nye folketingskandidat i Vordingborgkredsen.
Valdemar Alban er i forvejen lokal DSU-formand i Vordingborg, han var byrådskandidat i Guldborgsund til Kommunalvalget i 2021. Nu bliver han med sine 20 år Socialdemokratiets yngste folketingskandidat på landsplan.
- Jeg er utrolig glad, stolt og ydmyg over, at medlemmerne har valgt mig som deres næste folketingskandidat. Det er et stort privilegie for mig at repræsentere den del af Danmark, jeg er opvokset i, og jeg vil gøre mit ypperste for at leve op til den massive tillid medlemmerne har vist mig, lyder det fra Valdemar Alban.
Den nye socialdemokratiske folketingskandidat er allerede godt inde i kampagnearbejdet, da han fra 2022 har været Simon Hansens højre hånd, hvor Alban har været kampagneleder for Guldborgsund-borgmesteren.
Valdemar Alban har boet i Guldborgsund i en årrække og studerer til dagligt samfundsvidenskab på Roskilde Universitet og arbejder på Zealand Business College – ZBC.
Han har været medlem af Socialdemokratiet siden 2017, hvor han var 13 år.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie