Hold på hat og briller – og parasollen
Blæst og torden på vej ind over Sydhavsøerne. Foto: DRESLING JENS
DRESLING JENS
Varsel om tordenvejr, mulighed for skybrud og masser af blæsevejr.
Torsdag aften kan det være en god ide at klappe parasollen ned, tage vasketøjet ind og stable havestolene. DMI varsler nemlig et totalt vejrskifte.
Varslet fra DMI viser at der i aften og i nat er risiko for kraftig regn, hvor der stedvis kan falde mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer og desuden risiko for lokale skybrud med mere end 15 millimeter regn en halv time.
Sammen med vejrskiftet forudser DMI også et kraftigt blæsevejr, som beskrives som let til frisk, stedvis hård østlig vind som drejer mod syd og sidst på natten mod sydvest og tiltager til frisk vind til kuling, ved kysterne op til hård kuling og med kraftige vindstød.
Ved firetiden natten til fredag og indtil fredag middag forudser DMI vindstød på omkring 20 meter i sekundet over Lolland-Falster.
Fredag bliver ifølge DMI en noget køligere dag end vi har haft længe. Temperaturen kommer kun op på knap 20 grader.
Husk vi modtager meget gerne billeder med en lille beskrivelse på nyhedsdesk@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned