Ikke alle elever og lærere skal testes

Ledende oversygeplejerske Tom Hansen forklarer, at ikke elever og lærere, som er sendt hjem fra Nørre Vedby Sjkole skal testes. Foto: Jan Knudsen

Det er kun de elever og lærere fra Nørre Vedby Skole, som har fået besked fra Sundhedsstyrelsen, som skal testet for covid-19.

Offentliggjort Sidst opdateret

I forbindelse med at det i weekenden blev konstateret, var beskeden fra skolen ” Efter rådgivning fra Sundhedsmyndighederne og skoleforvaltningen, og efter et grundigt opsporingsarbejde i samarbejde med de berørte og kommunelægen, har skolen besluttet at sende en større gruppe personale og 4 klasser i karantæne, indtil de alle er testet negative - eller der minimum er gået 14 dage uden ankomst af symptomer …”

Det er af mange tolket som om alle eleverne skal testes. Men det skal de ikke. Ligesom heller ikke alle hjemsendte skal i karantæne.

På Nykøbing Sygehus har man mandag formiddag haft travlt med at tage i mod henvendelser fra elever og forældre fra skolen, som mente de skulle testes.

Men det er ikke alle, som skal testes, forklarer ledende oversygeplejerske på akutafdelingen og leder af sygehusets testtelte Tom Hansen.

- Sundhedsstyrelsen har en sporings-enhed som tager kontakt til dem, som bliver testet positive for corona, og det er de nære kontakter til de smittede, som skal i karantæne og skal testes.

Så sporingsenheden har været inde og vurdere, hvem som er nære kontakter, og dermed skal i karantæne og testes. Og de har alle fået besked fra Sundhedsstyrelsen, siger Tom Hansen.

Så har man ikke mandag modtaget besked fra Sundhedsstyrelsen om at man skal møde til en test, så skal man ikke testes.

Tom Hansen forklarer også, at de som ikke er indkaldt til test, skal heller ikke gå i karantæne.

Tom Hansen pointerer dog, at hvis elever eller lærere - og personer i deres husstande fra den gruppe, som mandag ikke har fået besked fra Sundhedsstyrelsen - oplever symptomer på covid-19, skal man henvende sig til egen læge.

Ifølge Tom Hansen har Nørre Vedby Skole mandag fået besked fra kommunelægen, om at ændre i retningslinjerne og beskeden til forældrene.

Læs også: Alle kan nu bestille test for coronavirus uden henvisning