Roekampagnen med mange roekøretøjer på landevejene er ved at være slut for denne gang.
Siden kampagnen startede i efteråret, har politikerne på Christiansborg diskuteret rimeligheden i, at unge mennesker på 16 år med et traktorkørekort i baglommen må køre rundt på landevejene med traktor og vogne med en vægt på omkring 40 tons.
- Set i lyset af de strammere regler, som i den kommende weekend træder i kraft for knallert- og motorcykelkørekort, har vi også diskuteret traktorkørekort, siger næstformand i Folketingets Færdselssikkerhedskommission, socialdemokraten Jan Johansen.
Sikkerheden skal strammes for alle typer kørekort, mener han og fremhæver de tunge traktortransporter.
- For hvad kan der ikke ske, når man kører rundt med over 40 tons?, siger han.
Færdselssikkerhedskommission har planlagt at komme med et oplæg generelt om trafiksikkerhed til maj. I oplægget vil der komme anbefalinger til Justitsministeriet om et lovgivningspålagt kursus for alle, som skal køre med de store traktortræk.
Med et traktorkørekort eller et almindeligt bilkørekort må man køre traktor med to vogne bagefter med en vægt på omkring 40 tons. Med et almindeligt bilkørekort må man kun køre med mindre trailere efter en personbil. mens større trailere efter en personbil kræver et specielt trailerkørekort.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie