Julepakker fylder tankstationer
Foto: OK Plus
Stigende nethandel ikke mindst her op mod jul giver "voldsom trængsel og alarm" de lokale pakkeshops.
Butikker i OK Plus-kæden, herunder i Stubbekøbing, Nykøbing F. og Nakskov, langede i november ikke færre end 83.796 pakker over disken alene fra GLS. Hertil kommer pakkerne fra Bring, PostNord og DAO, og i december forventes antallet at stige yderligere på grund af julehandlen på internettet.
- Vi oplever massiv vækst i vores butikker i forhold til vores pakkekoncept. November og især december er traditionelt årets travleste måneder for pakkepost. Tallene for december foreligger ikke endnu, men vi kan allerede på nuværende tidspunkt se, at november slår rekord. GLS, som er vores største samarbejdspartner på pakker, har næsten fordoblet antallet af pakker i forhold november sidste år. Fra 44.280 til 83.796, fortæller Michael Djarnis, adm. direktør i OK Plus i en pressemeddelelse fra virksomheden.
I det hele taget stiger antallet af pakker hos landets OK Plus stationer år efter år, som mange steder fungerer som det lokale posthus. Kæden har været pakkeshop, siden GLS rykkede ind i alle butikkerne i november 2011. Siden er Bring, DAO og PostNord kommet til, og i 2016 forventes det samlede antal pakker at runde 1,1 millioner, hvilket svarer til en stigning på 22 procent siden sidste år.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie