Kandidater: Valget udskrives nu
Lennart Damsbo-Andersen, Marcus Knuth og Rene Christensen. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Lokale folketingsmedlemmer tror, at Lars Løkke udskriver valg i den kommende uge.
Om få dage udskriver statsministeren folketingsvalg til afholdelse samtidig med europaparlamentsvalget søndag 26. maj. Det vurderer de lokale folketingsmedlemmer.
- Jeg tror, der bliver udskrevet valg i næste uge, siger Marcus Knuth (V), der bygger sin spådom på, at forhandlingerne om en tilbagetrækningsreform ventes at være afsluttet på det tidspunkt.
- Derudover har jeg svært ved at se, vi har noget relevant på programmet efter næste uge, ud over europaparlamentsvalget, siger han.
René Christensen (DF) er enig.
- Jeg tror, det kommer sammen med europaparlamentsvalget, for vi er ved at være i mål. Vi har mere eller mindre udmøntet finansloven og mangler kun senior-førtidspensionen, siger han.
Også Lennart Damsbo-Andersen (S) gætter på den kommende uge.
- Jeg tror på, valget bliver 26. maj. Både fordi det måske er mere praktisk, og fordi Rasmus Paludan stormer derudaf med at få stillere. Så trækker Løkke den for længe, når han at stille op, og han vil tage stemmer fra den blå blok og ikke fra os, vurderer han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned