Kasper Roug (S): Minister skal forklare langsomme tog
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Rejsetiden fra København H til Nykøbing er kun blevet forbedret med 4 minutter de seneste 45 år. Folketingsmedlemmet fra Lolland vil have transportministeren til at forklare hvorfor.
Hvis man i 1970 satte sig ind i et tog på Nykøbing Falster Station med retningen mod Københavns Hovedbanegård, kunne man forvente at være fremme 1 time og 33 minutter senere. I 2015 var rejsetiden kun reduceret med 4 minutter.
En udvikling som Socialdemokraternes folketingsmedlem fra Lolland, Kasper Roug, slet ikke er tilfreds med.
- Det kan da ikke være rigtigt, at passagererne over en 45-årig periode ikke kan forvente tidsbesparelser, der er større end den tid, det tager at sætte sig ordentligt til rette i et togsæde, siger Kasper Roug i en pressemeddelelse.
Ifølge Kasper Roug er det fuldstændig uholdbart, hvis den offentlige transport skal tages seriøst. Han vil give pendlere en hjælpende hånd. Derfor vil han nu bede transportminister Hans Christian Schmidt (V) om at gå ind i sagen.
- Hvis Venstre for alvor mener noget med de fine ord om at binde landet sammen og skabe et Danmark i balance, så bliver regeringen nødt til også at prioritere den offentlige transport. Man kan ikke forvente, at folk vælger bilen fra eller tager et arbejde langt væk fra deres bopæl, hvis ikke vores tog følger med tiden, siger Kasper Roug.
Onsdag d. 2. marts i Folketingssalen vil Kasper Roug bede om svar fra transportministeren vedrørende de begrænsede tidsbesparelser, som rejsende fra Nykøbing Falster til København har oplevet de sidste 45 år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned