Knivdrab på Saxenhøj og Lindegården skaber nyt psykiatrisk tilbud
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Region Sjælland sætter turbo på en helt ny form for hjælp til psykisk syge, der endnu ikke kan udskrives til deres eget hjem.
Tre tragiske dødsfald på forsorgshjemmet Saxenhøj i Guldborgsund og Lindegården i Roskilde får nu Region Sjælland til at sætte turbo på en helt ny form for hjælp til psykisk syge, der endnu ikke kan udskrives til deres eget hjem.
Det fortæller DR P4 Sjælland.
Syv særlige pladser åbner i psykiatrien pr. 1. juni i Vordingborg. De henvender sig til patienter med særlige behov og dobbeltdiagnoser. Der er ofte tale om psykisk syge med misbrugsproblemer.
På trods af problemer med at få fyldt tilsvarende pladser ud andre steder i landet er flere visitationer til pladserne i Region Sjælland allerede i gang.
Og det glæder Inge Fjordside, der er afdelingsleder for de særlige pladser i Vordingborg. Hun forventer, at pladserne er fyldt op senest en måned efter åbningen
I modsætning til de almindelige bosteder så har personalet på de særlige pladser en meget tæt kontakt til den syge beboer.
På bostedet Saxenhøj i Sakskøbing dræbte en syg beboer i maj 2014 en læge og socialrådgiver. Han var udskrevet fra Oringe kort forinden og efterfølgende erkendte myndighederne, at han slet ikke var rask nok til at flytte i egen bolig. Han dræbte de to med en køkkenkniv.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie