Kommunen blev væk fra Kina
Foto: Martin S Poulsen
Martin S Poulsen
“Kinesiske Dage” uden lokale politikere til åbningsceremonien.
Folketingsmedlem Marcus Knuth (V) var den eneste lokale politiker, der mødte frem til åbningsceremonien for foreningen Lalandia Futures’ ugelange og stort anlagte arrangement “Kinesiske Dage” på feriecenteret Lalandia.
Ingen af Lolland Kommunes 31 byrådsmedlemmer var mødt op til åbningen, hvor der var mødt flere kinesiske embedsfolk op.
Blandt andet var kulturattaché på Kinas ambassade i Danmark, Liu Dong, mødt op for at åbne arrangementet, der har til formål at knytte tættere bånd mellem Danmark og Kina og i særdeleshed mellem Lolland og metropolprovinsen Tianjin i det nordøstlige Kina med 15 millioner indbyggere.
Ifølge borgmester Holger Schou Rasmussen (S) havde han ikke mulighed for at deltage i åbningsceremonien.
- Jeg modtog indbydelsen for tre uger siden, men på det tidspunkt var der lagt andre aftaler ind i min kalender, siger Holger Schou Rasmussen.
Heller ikke viceborgmester Henrik Høegh (V) var mødt op for at byde det kinesiske kulturfremstød velkommen.
- Det er beklageligt, men hele dagen mandagen var jeg til møde hos Kystdirektoratet i Lemvig angående regulering af højvande i Nakskov Fjord. Så jeg havde simpelthen ikke mulighed for at være med til åbningen, forklarer han.
Læs mere om arrangementet, og de manglende politikere, i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned