Kontorchef fik 278.000 kroner i afsked
Rigsrevisionen kritiserer, at Helle Samson kort før sin pensionering fra jobbet som kontorchef i Lolland-Falsters Stift fik udbetalt 278.000 kroner i ekstraordinært pensionstillæg. Arkivfoto Foto: Nils Roland
Nils Roland
Rigsrevisionen kritiserer Kirkeministeriet for ikke at have udvist sparsommelighed.
Kort inden Helle Samson stoppede som kontorchef i Lolland-Falsters Stift 31. marts 2015, fik hun helt ekstraordinært et stort bidrag til sin pensionsopsparing. Mere præcist udbetalte Kirkeministeriet 278.000 kroner til Helle Samson, der takkede af efter 34 års ansættelse i stiftet.
Men den udbetaling møder kritik fra Rigsrevisionen, som i slutningen af 2016 afgav en beretning om revisionen af statens regnskab for 2015. I beretningen kritiseres udbetalingen. Dels fordi Kirkeministeriet har brugt de mange penge uden at have været forpligtet til det. Og dels fordi ministeriet ikke fik noget for pengene, da Helle Samson kort efter gik på pension.
Dermed er det altså et mysterium, hvad der har fået ministeriet til at udbetale pengene. Helle Samson ønsker nemlig ikke at kommentere det.
- Det er forhandlet mellem min faglige organisation, Dansk Jurist og Økonomforbund og Kirkeministeriet, siger hun blot.
Afviser aktindsigt
Biskop Steen Skovsgaard har heller ingen kommentarer.
- Det er en sag mellem Helle Samson og Kirkeministeriet, siger han og forklarer, at han ikke har været involveret.
Og i Kirkeministeriet klapper man helt i, når talen falder på pensionstillægget. Folketidende har søgt om aktindsigt i sagen, men det vil ministeriet ikke give. Og til kritikken fra Rigsrevisionen lyder kommentaren fra chefkonsulent Rasmus Paaske Larsen blot, at “ministeriet har noteret sig Rigsrevisionens opfattelse”.
Om ministeriet så er enig i kritikken eller ej er ikke til at finde ud af - det nægter chefkonsulenten at svare på.
- Som ministeriet også har oplyst, har man noteret sig Rigsrevisionens opfattelse, lyder det studst, da Folketidende gentager spørgsmålet.
Løfter pegefingeren
Det lokalt valgte folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen (S) var indtil fornylig statsrevisor og var med til at afgive beretningen om revisionen af 2015-regnskabet.
Læs flere kommentarer fra Lennart Damsbo-Andersen og læs også artiklen ”Kirkeministeriet: Folketidende vildleder læserne”
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned