Læk i Atea-sag meldes til politiet
Atea-sagen, der har tråde til Nykøbing, hvor travbanen nød godt af et sponsorat, har taget en ny drejning. Foto: Per Rasmussen
Per Rasmussen
Region Sjælland politianmelder, at et notat fra Rambøll er blevet lækket til pressen.
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har modtaget et usædvanligt brev fra Region Sjælland. Regionen politianmelder lækagen af et fortroligt notat i den verserende bestikkelsessag.
Bestikkelsessagen behandles af Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet, SØIK, populært Bagmandspolitiet, og her har man tidligere vurderet, at det omtalte notat er centralt i efterforskningen af de 13 sigtede. Det skriver DAGBLADET Ringsted.
Derfor har DAGBLADET og andre fået afslag på aktindsigt.
Notatet er udarbejdet af Rambøll A/S for Region Sjælland og handler om pengestrøm og vareudveksling mellem regionen og it-firmaet Atea.
SØIK konstaterede mandag den 26. oktober over for regionen, at Weekendavisen havde citeret fra notatet. Da skaden var sket, blev notatet offentliggjort.
Notatet fortæller blandt andet, at it-firmaet Atea i en række tilfælde har leveret computere og it-udstyr til regionen på private adresser, der ikke tilhører Region Sjælland. Notatet er udleveret til politikerne samt enkelte administrative medarbejdere i Region Sjælland med oplysning om, at det var fortroligt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned