Lokalt par tog tsunamivarsel som en oplevelse
Foto: Anders Plovdahl
Anders Plovdahl
Kæresteparret Anders Plovdahl og Christa Månsson søgte tilflugt på et tag på ferieøen Phi Phi i Thailand, da tsunamialarmen lød tidligere onsdag.
Et jordskælv ramte onsdag, sidste på formiddagen dansk tid, det indiske Ocean ud for den indoniske ø, Sumatra. Det udløste tsunami-varsel i hele oceanet - og også på en thailandske ø, Phi Phi, hvor kæresteparret Christa Månsson og Anders plovdahl fra Nykøbing befinder sig.
- Omkring klokken 16 skulle Christa have haft dykkerundvisning på stranden, men fik at vide at der var et tsunamivarsel, så derfor skulle hun søge væk. Jeg var på vores hotelværelse, da Christa kom og fortalte hvad der skete, fortæller Anders Plovdahl på mobiltelefon fra Phi Phi til folketidende.dk.
Han og Christa Månsson pakkede det mest nødvendige og gik ud på hovedgaden på øen, der allerede var mennesketom.
- Vi fulgte evakueringsruten og endte ved et dykkercenter, der blev stående ved tsunamien i 2004. Vi gik op på taget og ventede i cirka tre timer på hvad der skete. Men ingenting skete, fortæller han.
Der havde han rigeligt med tid til at tage billede til denne artikel - og også sende en beroligende sms hjem til hans kærestes mor, Anni Månsson.
Og han oplevede på intet tidspunkt panik eller kaos.
- Der var ingen panik. Alle tog det roligt, og det smittede af på os. Det virker helt klart som om beredskabet fungerer, fortæller Anders Plovdahl.
Restauranterne åbnede klokken cirka 20 loakl tid, men serverede kun stegte ris.
- Så det var et sparsomt aftensmåltid efter en lang ventetid, fortæller han.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie