Lollikker og falstringer holder sammen i København

Foto: Embassy of Lolland-Falster

Offentliggjort Sidst opdateret

Omkring 80 personer var mødt op, da Lolland-Falsters ambassade i København torsdag aften holdt ’Eksil lollik/falstring’-aften. Og selvom pladsen var trang, var det en stor succes, fortæller ambassadesekretær Marianne Sørensen.

- Med omkring 80 fremmødte var der ikke meget plads, men der var en hyggelig og positiv stemning. De fleste gav udtryk for, at det var dejligt at ’catche’ op, fortæller hun.

Ved det tre timer lange arrangement var der prøvesmagninger på most fra Guldborgsund Frugt og øl fra Krenkerup Bryggeri. Men der var også lidt let mad, lavet på lokale råvarer - blandt andet roer naturligvis.

Tanken med eksilaftenen er først og fremmest, at det skal være en hyggelig aften, hvor folk kan mingle. Men ifølge Marianne Sørensen er det også væsentligt for ambassaden at høre, hvilke tanker eksilborgerne fra Lolland-Falster gør sig om landsdelen, og om de er interesseret i en dag at vende tilbage. Derfor blev der ved aftenens arrangement også udleveret et spørgeskema, hvor der blev spurgt til både alder, hvornår de flyttede, hvorfor og om de vil flytte tilbage.

- Efter at have kigget svarene igennem kan jeg se, at mange har svaret ja til det sidste. De fremhæver, at de har haft en fantastisk barndom på Lolland-Falster, og at de gerne vil give deres børn det samme. Det er meget positivt, siger Marianne Sørensen, som dog også må erkende, at mange fortsat er bekymrede for jobmulighederne på Sydhavsøerne.

Det er anden gang, at ambassaden holder denne slags arrangement. Og ifølge Marianne Sørensen er det formentlig heller ikke sidste gang. Lige nu er pladsen bare en udfordring, fordi så mange har vist interesse for at møde andre eksil lollikker og falstringer.

- Vi skal derfor lige overveje, hvordan vi griber det an. I går luftede vi muligheden for at holde en stor Lolland-Falster-fest. Det var der stor interesse for, siger Marianne Sørensen og understreger, at det har været meget overvældende, hvor mange der via Facebook har spredt rygtet om torsdagens arrangement.

Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster
Foto: Embassy of Lolland-Falster