Løsning på signalkaos: Lokomotiv mellem togvognene
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Som en kombination af, at gamle lokomotiver skal holde længe endnu og store udgifter til at indbygge nyt signalsystem, foreslås det at sætte lokomotivet ind midt i togstammen.
Dobbeltdækkervognene, som blandt andet kører på Sydbanen mellem Rødby Færge og København blev for år tilbage indkøbt efter erkendelse af, at IC4-togene aldrig kom ud på skinnerne til fjerntrafik, så IC3-togene kunne afløses og indsættes på de regionale baner som for eksempel Sydbanen. Dobbeltdækkervognene har førerrum, men ikke egen motor, så derfor må DSB stadig bruge de gamle ME- og EA-lokomotiver til at trække togene.
Det vil dog blive voldsomt dyrt og besværligt at ombygge DSB's gamle lokomotiver med nyt signalsystem. Derfor overvejer Banedanmark helt utraditionelt at sætte lokomotiverne i midten af dobbeltdækkervognene, og i stedet indbygge den nye teknik i dobbeldækkervognene, skriver Ingeniøren. Et signalsystem, som i øvrigt er voldsomt forsinket.
Om det bliver den løsning, har DSB endnu ikke taget stilling til.
- Vi kan endnu ikke sige, om det overhovedet er teknisk muligt at køre med lokomotiverne i midten af toget. Det skal først analyseres i samarbejde med Banedanmark, siger driftsdirektør Anders Egehus fra DSB til Ingeniøren.
I næste uge præsenterer revisionsfirmaet Deloitte en rapport for Folketingets transportpolitikere, der indeholder bud på, hvor meget de nye signaler er forsinket, hvor meget dyrere projektet bliver, og hvordan det bedst gennemføres. Derfor indeholder den muligvis også Banedanmarks bud på fremtiden for ME-lokomotiverne, mener Ingenøren.
Læs også ” Ny superjernbane kan ende med gamle togsignaler”
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned