Masse-aflysninger på Gedser-Rostock
Færgen M/F Berlin tages ud af drift i flere dage i næste uge på grund af et reparationsarbejde. Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Den ene af de to færger tages ud af drift i næste uge, og det betyder masser af aflysninger.
Det kan næsten ikke komme på et værre tidspunkt lige midt i højsæsonen. Ikke desto mindre er rederiet Scandlines blevet tvunget til at tage den ene af deres to færger på Gedser-Rostock overfarten ud af drift i det meste af næste uge.
Det er færgen M/F Berlin, som på grund af reparationsarbejde må aflyse en masse afgange. Tirsdag, onsdag og torsdag sejler færgen slet ikke, og der er også et par aflyste afgange mandag og fredag.
Scandlines oplyser, at følgende afgange aflyses:
Fra Gedser:
16. juli 2018 kl. 21:00
17. juli 2018 kl. 02:30, 09:00, 13:00, 17:00 og 21:00
18. juli 2018 kl. 02:30, 09:00, 13:00, 17:00 og 21:00
19. juli 2018 kl. 02:30, 09:00, 13:00, 17:00 og 21:00
20. juli 2018 kl. 02:30
Fra Rostock:
16. juli 2018 kl. 23:45
17. juli 2018 kl. 06:00, 11:00, 15:00, 19:00 og 23:45
18. juli 2018 kl. 06:00, 11:00, 15:00, 19:00 og 23:45
19. juli 2018 kl. 06:00, 11:00, 15:00, 19:00 og 23:45
Det betyder, at M/F Copenhagen i perioden vil være ene om at sejle på overfarten, hvilket den gør planmæssigt.
M/F Berlin ventes at være tilbage i drift igen med første afgang fra Rostock 20. juli klokken 04:00 og fra Gedser samme dag klokken 07:00.
Historien melder ikke noget om, hvad det er, der skal repareres på M/F Berlin. Scandlines anbefaler både fragt- og passagerkunder alternativt at benytte Rødby-Puttgarden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned