MEDARBEJDERE EVAKUERET - POLITI UNDERSØGER SPRÆNGNING
Politiet og andre myndigheder arbejder på Vandtårnsvej i Gladsaxe. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Personer er evakueret fra virksomhed på Vandtårnsvej i Gladsaxe. Politiet efterlyser vidner i sagen
En større politiaktion har ført til afspærring af et stykke af Vandtårnsvej i Gladsaxe torsdag morgen.
Hærens specialister i ammunition og sprængstof er rykket ud til stedet, rapporterer Ekstra Bladet. Desuden er personer blevet evakueret fra en bygning.
Flere vinduer og en postkasse i en virksomhed skal være blevet ødelagt, og medarbejdere i nabobygningen er blevet evakueret, rapporterer mediet.
Københavns Vestegns Politi oplyste lidt før klokken otte, at man var til stede i forbindelse med et såkaldt mistænkeligt forhold.
Midt på formiddagen oplyser politiet, at man fortsat efterforsker sagen, men ikke vil frigive detaljer.
Udover specialisterne i sprængstof deltager Beredskabsstyrelsen i indsatsen på Vandtårnsvej. I øvrigt er en bombehund i gang på stedet.
Ved 11-tiden kan politiet ikke sige noget om aktionens forventede varighed, men man beder om tålmodighed fra borgerne.
I øvrigt opfordrer politiet eventuelle vidner til at henvende sig om sagen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned