To medarbejdere i Lolland Kommune er med navn blevet hængt offentligt til skue på hjemmesiden Det Sorte Register. Her anklages de for at have foretaget en ulovlig tvangsfjernelse, men uden at sagen er uddybet yderligere, eller at deres version fremgår.
Det Sorte Register er en hjemmeside, der efter eget udsagn har til formål at registrere offentligt ansatte, som efter borgernes mening har overtrådt loven. Udover de to medarbejdere i Lolland Kommune er også en betjent fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi registreret under anklagen ’magtmisbrug’.
Problemet med, at offentligt ansatte bliver truet eller udsat for personangreb på nettet, er da også stigende. Og i Lolland Kommune er det heller ikke første gang, det sker. Derfor tager kommunen også sagerne meget alvorligt.
- Der er naturligvis ytringsfrihed inden for en bevægelsesramme, hvor man kan tale om, hvordan sagsbehandlingen og administrationen i kommunen foregår. Men når man på den måde kommer personligt tæt på vores medarbejdere, går vi ind i de konkrete tilfælde og vurderer, hvordan vi kan sikre de medarbejdere, det handler om, siger Randi Faldt, der er HR-chef i Lolland Kommune.
Har fået psykologhjælp
Ifølge HR-chefen arbejder kommunen dog også – og især – på det forebyggende plan i forsøget på at hindre den slags situationer.
- Det er vigtigt, at medarbejderne er så kompetente i kommunikationen med borgerne som muligt og ved, hvordan man skal håndtere svære situationer, siger Randi Faldt.
I det aktuelle tilfælde med de to medarbejdere, der begge arbejder inden for børne- og ungeområdet, er en jurist ifølge Randi Faldt ved at se på, om sagen skal have et retsligt efterspil. Selv har medarbejderne efter oplevelsen taget imod psykologbistand.
Derudover har kommunen også indledt et samarbejde med KL om, hvordan sådanne situationer skal håndteres, fortæller Randi Faldt.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie