NFH fornyer festuge
Festugen sidste år, hvor blandt andet Kandis spillede. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
“NFH Festival” tager over i stedet for ”Nykøbing Falster Festuge”.
Selvom den mangeårige og traditionsrige Nykøbing Falster Festuge ikke længere eksisterer, så betyder det ikke, at Torvet i Nykøbing skal undvære musik og feststemte folk i sommerhumør.
Det har Nykøbing Falster Håndboldklub, NFH, sat sig for.
- Der er jo ingen andre, der vil tage handsken op, og vi synes, det vil være trist, hvis der slet ikke skal være nogen festuge i år, siger direktør Søren Jakobsen og forklarer videre, at håndboldklubben med samarbejdspartnere og sponsorer i ryggen som erstatning for festugen vil holde en tre dage lang “NFH Festival” i dagene fra 4. til 6. august.
De tre hovednavne har klubben på plads, og dette musikalske felt består af Dodo & The Dodos, Burgermeisters og Stig Rossen og Vennerne, som spiller klassikere af afdøde Flemming “Bamse” Jørgensen, men det endelige program kommer til at bestå af flere mindre bands.
- Der er udgifter for en halv million kroner, og der ligger allerede rigtig meget arbejde bag det her, siger Søren Jakobsen.
Til hans glæde har restauratørerne på Torvet allerede givet opadvendte tommelfingre til festivalprojektet.
Som ved festugen bliver det gratis at opleve de koncerter, som festivaldagene byder på, og interesserede kan følge med i optakten til arrangementet på NFHs Facebook-side.
Læs mere i mandagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie