NFH-SPILLER UDTAGET TIL EM-LANDSHOLD
Elma Halilcevic - her ved weekendens Golden League - får debut ved en slutrunde, når Danmark i november skal til EM. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Fløjspillerne Cecilie Brandt og Elma Halilcevic får slutrundedebut ved kvindernes håndbold-EM.
Landstræner Jesper Jensen har sat navne på de spillere, der skal skabe succes for Danmark ved kvindernes håndbold-EM, der begynder 4. november og afvikles i Slovenien, Nordmakedonien og Montenegro.
Blandt de 16 spillere har han fundet plads til to slutrundedebutanter, nemlig fløjspillerne Cecilie Brandt og Elma Halilcevic fra henholdsvis Ikast og Nykøbing-Falster Håndbold.
- Det er en form for naturlig rotation, der sker. Nu er Lærke (Nolsøe, red.) jo ude på grund af graviditet, men vi skal også hele tiden forsøge at få nye spillere ind i truppen, så vi også har et landshold, der rækker ud i fremtiden.
- Vi synes, at Elma og Cecilie er dygtige nok til at komme med, og de har begge et stort potentiale, siger landstræner Jesper Jensen til Ritzau.
Ellers består truppen mest af spillere fra sidste års VM-trup, der fik bronze.
Forsvarsprofilen Line Haugsted mangler dog. Hun er ude med en skade, og Jesper Jensen har derfor måtte tænke i andre baner.
- I forhold til at dække ind for Line Haugsted har jeg udtaget tre stregspillere for at få nogle forsvarsspillere ind i truppen.
- Det er det, der skal gardere for Line, og i Golden League-kampene i sidste uge så vi, at især samarbejdet mellem Kathrine Heindahl og Rikke Iversen jo fungerede rigtig godt. Så vi er ret trygge ved, at de to med endnu flere træningstimer kan opveje for Lines fravær, siger Jesper Jensen.
Landstræner erkender dog, at Haugsted efterlader et stort hul.
- Det vil altid være et problem, når en spiller, der har fået så mange træningstimer og kampminutter, bliver taget ud. Alt, hvad vi har lavet i træninger og i kampe, har stort set været med Line Haugsted i forsvaret, siger Jensen.
Truppen i sin helhed:
Målvogtere: Sandra Toft (Györ) og Althea Reinhardt (Odense Håndbold).
Stregspillere: Rikke Iversen (Odense Håndbold), Sarah Iversen, (Ikast Håndbold) og Kathrine Heindahl (Team Esbjerg).
Fløjspillere: Cecilie Brandt (Ikast Håndbold), Trine Østergaard (SG BBM Bietigheim), Emma Friis (Ikast Håndbold) og Elma Halilcevic (Nykøbing-Falster Håndbold).
Bagspillere: Anne Mette Hansen (Györ), Kristina Jørgensen (Metz), Mie Højlund (Odense Håndbold), Simone Petersen (Ikast Håndbold), Mia Rej Frahm (Odense Håndbold), Louise Vinter Burgaard (Metz) og Mette Tranborg (Team Esbjerg).
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie