Ny brand i bagelsbutik
Lolland-Falster Brandvæsen rykkede ud med en sprøjte, en tankvogn og en stigevogn og fik hurtigt slukket branden. Foto: David Arnholm
David Arnholm
Søndag aften var der - igen - ild i bagelsbutikken i Jernbanegade i Nykøbing.
For anden gang i år blev Lolland-Falster Brandvæsen søndag aften kaldt til Jernbanegade i Nykøbing for at slukke en brand i JB Bagels.
9. januar var der også brand i butikken, der blev så medtaget, at den var lukket i længere tid, inden den kunne genåbne. Men søndag aften ved 22.20-tiden var den altså gal igen.
- Vi har slukket noget papir, der brændte i et baglokale, fortæller indsatsleder Brian Midjord Petersen, der ikke må sige mere.
- Politiet har lukket stedet som et gerningssted, forklarer han.
Hos politiet fortæller vagtchef Ole Hald, at politiets patrulje på stedet kunne konstatere, at det røg kraftigt, fordi der var ild i nogle papirer i køkkenet.
- Det finder man måske kan være lidt mistænkeligt. Derfor vil vi godt undersøge det lidt nærmere, så vi lukker det af for natten, og så vil vi lave nogle yderligere brandundersøgelser i morgen - om det er det ene eller det andet, siger han søndag klokken 23.15.
Om branden er påsat, er det altså for tidligt at fastslå.
- Vi kan ikke udelukke, det er noget forsætligt, men heller ikke at det er et hændeligt uheld, bemærker han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned