Ny kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune
Søren Bonde - Kommunaldirektør Guldborgsund Foto: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Torsdag aften godkendte byrådet i Guldborgsund Søren Bonde som ny kommunaldirektør.
Guldborgsund kommune har fået ny kommunaldirektør. Beslutningen blev godkendt af byrådet torsdag aften, det fortæller kommunen i en pressemeddelelse.
Søren Bonde er 55 år og kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Sønderborg kommune og har mange års erfaring med kommunal arbejde.
- Det er vigtigt at vi arbejder ud fra samme fundament, som skal være vedkommende og relevant for alle medarbejdere. Det ser jeg som min vigtigste opgave og jeg glæder mig til at få omsat kommunens strategier til handling, siger Søren Bonde i pressemeddelelsen og fortsætter.
- Derudover ser jeg også frem til at styrke samarbejdet med borgerne og få skabt et endnu tættere fællesskab, hvor alle bidrager fortæller den kommende kommunaldirektør - der både ser frem til at begynde i jobbet og til at flytte til området.
Han er blevet valgt ud af et ansøgerfelt på 13. Både i ansættelsesudvalget, ØK og byrådet var der bred enighed om hans ansættelse.
- Kommunen er inde i en god udvikling både på de indre linjer i organisationen og på de ydre linjer i kommunen. Politikerne og medarbejderne har lagt skinnerne til kommunens fremtid og nu er fokus på at få omsat strategierne til handling i de enkelte enheder, siger borgmester John Brædder i pressemeddelelsen og fortsætter.
- Jeg glæder mig meget til at Søren skal arbejde videre i de spor vi har lagt med et stærkt fokus på driften og kommunens fremtidige udvikling. Søren har en meget professionel tilgang til det arbejde han står over for, og jeg ser meget frem til vores samarbejde
Søren Bonde tiltræder som kommunaldirektør den 17. maj.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie