Nye elementer til Højbroen

Foto: Claus Hansen

Syv af 13 nye betonbjælker, der skal bære den nye Højbro, er ved at blive lagt på plads i aften.

Offentliggjort Sidst opdateret

Brovejen er spærret for trafik, mens Arkil A/S og Skaks Specialtransport arbejder med at løfte de 28 tons tunge elementer et ad gangen fra lastvogne til den nye bros endevederlagsvægge.

Arbejdet ventes at vare til midnat, hvorefter der skal ryddes op, inden trafikken igen kan passere torsdag morgen fra klokken 5.

Arbejdet fortsætter med yderligere seks elementer torsdag aften, hvor Brovejen igen afspærres mellem klokken 18 og 05.