Ønsker sammenhold og samarbejde om ny skole
Sundskolen skal rives ned, når en ny Sundskole er bygget på en mark tæt ved. En gruppe borgere fra Toreby har indædt kæmpet for at få skolen placeret i deres landsby. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen, arkivfoto
Selv om Sundskolen bliver i Sundby, ønsker Torebygruppen at se fremad og gøre den kommende skole til et fællesskab for de to byer
Der har været kamp til stregen med argumenter for og imod at lade den kommende ny folkeskole i Sundby skoledistrikt blive bygget et sted i Sundby. En gruppe borgere fra Toreby har indædt kæmpet for at få skolen placeret i deres landsby.
Men børn, famillie og uddannelsesudvalget i Guldborgsund Kommune besluttede onsdag på udvalgsmødet at vende tommelfingeren ned til forslaget om at bygge en ny skole i Toreby. Udvalget besluttede i stedet at bygge skolen på en nu bar mark ved Industriparken vest for Sundby Allé.
Udvalget traf beslutningen på baggrund af forarbejdet i den nedsatte styregruppe for projektet, en høringsproces, et borgermøde samt en række data og statistik for området, herunder en fremskrivning af det forventede børnetal i de kommende år.
- Det er et enigt udvalg, der har truffet beslutningen, og det glæder mig. Det er en meget vigtig beslutning, og derfor er det væsentligt, at vi er enige på tværs af udvalget, og at det er en fælles beslutning, siger udvalgsformand Simon Hansen (S).
Udvalget har kun taget stilling til selve placeringen af Sundskolen. Herfra begynder planlægningen af selve byggeriet. Det betyder også, at man fra politisk side vil fortsætte dialogen og fortsat inddrage lokalsamfundet.
Det glæder Lars Brandt, der som talsmand for Torebygruppen ellers ikke har kunnet se mange fordele ved at bygge en skole i Sundby.
- Nu gælder det om at se fremad og få skabt de bedst mulige rammer for vores børn på den ny skole. Vi skal sammen få den til at fungere som et samlingspunkt for hele området, siger Lars Brandt.
Læs mere om, hvad politikerne blandt andet har lagt vægt på i deres beslutning og flere kommentarer til kommunens valg af placering i torsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned